Home

Gartnervænget Vrå 9760

Børnevenligt kvarter med stor fælles legeplads

Glæde over udsigt til nye beboere

 

Det er rigtig dejligt at der nu endelig efter 1 ½ års tilløb, udbydes nye grunde til salg i Vrå.

Som beboer på Gartnervænget ser vi frem til at tage godt imod nye parcelhusejere. De kan kun blive bekræftet i at have taget den rigtige beslutning om at etablere sig i dette fantastiske kvarter. Der er kun 5 minutters gang til tog/busforbindelser og til dagligvareforretninger. Vi har et godt fællesskab og aftalt fælles snerydningsordning og er sammen om at vedligeholde kvarterets legeplads. Den nuværende legeplads har været etableret siden 2006, og har en central placering både for beboere på Gartnervænget, og de kommende beboere på den nye udstykning. Derudover benyttes legepladsen også af beboere fra det tilstødende område på Dyrlægegården. Legepladsen er derved et aktivt samlingspunkt for hele områdets beboere, og vi har igennem årene indkøbt fodboldmål, etableret volleyball bane, flisebelagt basketballbane og senest fliselagt omkring bålplads. Fået fremstillet kraftige bord/bænke sæt som flittigt benyttes. Der er plantet buske hele vejen rundt og vi har aftale om på skift at klippe græs på arealet.

Legepladsen er således en del af Gartnervængets DNA og efter manges mening et aktiv som nye unge tilflyttere sætter pris på. Vi holder er årlig sommerfest med omkring 75 deltagere, som starter med konkurrencer for børn og barnlige sjæle og slutter med grilning og fest til aften. Unge familier som er flyttet til kvarteret tilkendegiver begejstret hvor dejligt det er at mærke sammenholdet omkring fællesarealet.

 

Velkommen til dig som ny beboer i kvarteret.